Feltet er renere - Der køres ikke så stærkt som tidligere - Nye ryttere kommer frem.
Det er bare nogle af de svar man får når man spørger om dopingkampen virker. Det andet spørgsmål der byder sig på, er så om kampen er blevet vigtigere end rytterne. Er det vigtigere for personer i organisationerne at sikre deres position, end det er at sikre rytterne et fair system, hvor de ikke skal tænke på om deres kost nu er ok.
Seneste eksempel er Contador dommen. Her kalder Jens Evald fra antidopingdanmark det for en frikendelse og siger.
Han er reelt blevet frifundet for dopingmisbrug. CAS har vurderet, at det er usandsynligt, at stoffet er kommet ind med bloddoping. Det er usandsynligt, at det stammer fra andre måder at dope sig på. Men det er sandsynligt, at det kommer fra et kosttilskud, siger Jens Evald til Morgenavisen Jyllands-Posten.
På den anden side af hegnet står WADA præsidenten John Fahey, der langer kraftigt ud efter Alberto Contador. Han mener, at spanieren skal opfattes som 'en snyder', nu han er blevet fundet skyldig i doping.
" Det er et faktum, at alle som har et ulovligt stof i deres blod er en fusker. Så simpelt er det", lyder det fra Fahey til nyhedsbureauet AP.
Mange andre har udtalt sig om sagen. Eddy Merckx siger "De dræber cykelsporten", og sådan kan man blive ved med at finde udsagne om sagen. Min holdning er at, som reglerne er nu, er Contador retfærdigt dømt og endda sluppet billigt ved at straffen blev med tilbagevirkende kraft.
Det spørgsmål der så byder sig på for mig er om reglerne er rigtige? Er det retfærdigt at det indhold af clenbitarol der blev fundet i Contador kune kan spores i 4 ud af 36 laboratorier der er godkendt til at undersøge dopingprøver. Det svare til 11% af laboratorierne og sendes der 100 prøver ligeligt fordelt til alle godkendte laboratorier med det samme indhold af clenbutarol, så vil 89 prøver blive erklæret rene og de sidste 11 % vil blive erklæret positive.
Bør man ikke indføre en grænseværdi for alle stoffer, der svare til det dårligste af de godkendte laboratorier målemulighed? Eller skal der stilles større krav for at blive godkendt, så alle kan måle på samme niveau som man kan i Køln. Min holdning er at det skal være lige for alle og hvordan det så skal foregå, må man arbejde på at finde en løsning.
En hel anden del af dopingkampen er at der er alt for mange instanser indvolveret i dopingbekæmpelsen. De taler ikke sammen og alle kan udstede advarsler for missede tests efter for godt befindede. Tag Alex Rasmussen som eksempel. Han er et rodehovede og har ikke styr på sine whereabouts. Ikke mine men hans egne ord.
Alligevel straffes manden fordi Antidoping Danmark ikke træffer ham hjemme som han har oplyst. Nej for Alex var i hast blevet kaldt til 6 dages løbet i Berlin, hvor UCI iøvrigt testede ham, på nøjagtig den samme måde som AD ville have gjort hvis han havde været hjemme. OK AD giver en advarsel, men hvorfor er registret ikke sammenkørt, så AD før de sender advarslen kunne se at UCI samme dag havde testet Alex Rasmussen i Berlin.
Var det sket så kunne man have sagt. OK du er et fjols, her er en bøde på 100 Sch franc for at glemme at ændre WA.
For at vende tilbage til stoffet clenbutarol. Det er bevist at der i madvare mange steder i verden findes enddog meget store koncentrationer af stoffet. FIFA har hundredevis af sager, som alle er blevet afvist. Mon ikke man skulle finde en bagatelgrænse, som ingen dopingeffekt har, men som kan redde sportsfolk der uforvarende spiser mad et eller andet sted i verden, som ikke lige er europa.
