UCI har netop meddelt at Team Katushas hurtige sprinter Denis Galimzyanov at han er midlertidigt suspenderet, efter UCI har fået meddelelse om at den russiske ryttere er testet positiv for brug af EPO.
Det er atter engang det WADA godkendte laboratorium i Køln, der har lavet en positiv test og meddeler at den urinprøve der blevet taget af Galimzyanov den 22. marts er positiv.
Det var også laboratoriet i Køln, der fandt den meget lille mængde clenbutarol, som senere kostede Team Saxobankx Alberto Contador, 2 års karantæne med tilbagevirkende kraft.
Suspenderingen af Galimzyanov står ved magt indtil en høring i det russiske antidopingudvalg har afgjort om Galimzyanov har overtrådt regel 21 i UCI's antidoping regler.
Det er nu op til Galimzyanov om han vil forlange en b prøve analyseret, hvor han selv kan være tilstede. UCI er ifølge reglerne ikke istand til at udtale sig yderligere om sagen.
Den internationale cykelunion UCI holder fast på at den danske cykelsrytter Alex Rasmussen skal straffes med 2 års karantæne for ikke at have orden i sine oplysninger om sine opholdssteder.
TV2 sport har læste det såkaldte påstandsdokument UCI har tilsendt CAS, hvortil sagen er anket efter Alex Rasmussen i efteråret blev frifundet af Dansk Idræts-Forbund.
"UCI skriver i sit påstandsdokument, at Alex skal idømmes en udelukkelse på to år, hvilket vil være en usædvanlig hård straf - det er max-straffen. Strafferammen er fra et til to år", siger Asser Gregersen fra advokatkontoret Stagetorn, Wenzel, Lund Poulsen til tv2sport.dk
Alex Rasmussen blev frikendt med den begrundelse at UCI ikke havde fulgt deres egne regler og havde informeret rytteren senest 14 dage efter forseelsen, hvorefter rytteren har mulighed for at forklare sig.
Dette forhold anerkender UCI da også i deres anke, men fastholder at det ikke skal have betydning for sagen mod Alex Rasmussen. Dermed ser man således på sagen i hovedkvarteret i Schweiz, at egne fejl ikke betyder noget, men rytterens fejl skal straffes hård.
"UCI erkender, at de ikke har overholdt WADA-reglen, men UCI bruger så to tredjedele af deres anke på at argumentere for, hvorfor det ikke skal have nogen betydning for sagen mod Alex, at UCI har overtrådt WADA-reglen. Det er jo ikke nogen særlig aggressiv anke fra UCI’s side", siger Asser Gregersen.
Der er endnu ingen meldinger fra CAS om hvornår sagen tages op og om hvornår Alex Rasmussen kan forvente en afgørelse på denne uheldige situation. Alle i cykelsporten er jo enige om at Alex Rasmussen ikke er dopingsnyder, men til gengæld et gigantisk rodehovede.
I ventetiden passer Alex Rasmussen så sit job som cykelrytter hos amerikanske Garming-Barracuda, hvor han hvis han alligevel dømmes, kan imødese en øjeblikkelig fyreseddel.
Der er endnu ingen officiel meddelelse fra CAS omkring dommen til Alberto Contador og interessen verden over har mere eller mindre fået hjemmesiden hos CAS til at bryde sammen. Derfor er meldingerne fra den spanske avis Marca ikke bekræftet, men Marca melder at Contador kan køre igen den 5. august.
Dermed kan det udledes at CAS, som ikke kunne bevise bevist brug af doping i Contadorsagen, men udelukkende har dømt efter reglen om "Strict liability", har ladet karantænen løbe fra den dag den positive prøve blev meddelt til UCI.
Contador kørte ingen løb efter Tour de France 2010 i perioden op til den positive prøves offentliggørelse og var derefter suspenderet, indtil det spansk dopingagentur frikendte ham i februar 2010. Contador vil derfor have været ude af cykelsporten i 12 måneder når karantænen udløber d. 5. august 2012. Dette er som sagt endnu ikke bekræftet, men Procyclingnews.eu følger op på sagen.
Hos UCI, det internationale cykelforbund, har man et ambivalent forhold til Contador afgørelsen. På den ene side er UCI glade for at CAS, den internationale sportsdomstol, har fulgt UCI's position i dopingspørgsmål som dette.
Dog meldes det fra hovedkvarteret i Schweiz at man ikke føler nogen form for tilfredsstillelse med dommen, men at man mere glæder sig over afslutningen af en langvarig sag, der har været meget smertefuld for cykelsporten.
Uden at ville gå i detaljer om denne specielle sag, siger UCI præsident Pat McQuiad: "Det er en trist dag for vores sport. Nogle vil måske se på det som en sejr, men det er slet ikke tilfældet. Der er ingen vindere når det kommer til spørgmålet om doping. Hvert enkelt tilfælde, uanset sagens indhold, er et tilfælde for mange."
Det blev det værst tænkelige udfald for Alberto Contador og Bjarne Riis, da CAS, den internationale sportsdomstol, idag afsagde dommen over den spanske stjernerytter. 2 års karantæne og fratagelse af sejrene i Tour de France 2010 og Giro d'Italia 2011.
Dommens dag blev en underlig oplevelse for alle de involverede parter. CAS dømte til fordel for UCI og WADA og stemplede Alberto Contador som dopingsyner. På den anden side siger domstolen også at dopingmisbrug ikke er bevist og at man dømme alene på reglerne om "strict liability", altså at det er atletens ansvar hvad der findes i hans krop.
CAS uddelte standard straffen på 2 år til Contador, men fra uofficielle kilder forlyder det, at straffen give med tilbagevirkende kraft og at Contador, dermed kan sætte sig på cyklen igen den 15. august 2012. Det betyder dog at så vigtige mål, som Tour de France og OL forsvinder fra den spanske superstjernes kalender og at Vuelta a Espana, dermed må være det nye store mål.
Sejrene i Tour de France 2010 og Giro d'Italia 2011 fratages også Contador, der i tilgift til dommen har fået en bøde svarende til en årsløb, eller 2,8 millioner €. I danske kr. skal Contador altså betale omkring 21 millioner kroner, oveni de allerede skyhøje advokatregninger han har samlet i årenes løb.
Feltet er renere - Der køres ikke så stærkt som tidligere - Nye ryttere kommer frem.
Det er bare nogle af de svar man får når man spørger om dopingkampen virker. Det andet spørgsmål der byder sig på, er så om kampen er blevet vigtigere end rytterne. Er det vigtigere for personer i organisationerne at sikre deres position, end det er at sikre rytterne et fair system, hvor de ikke skal tænke på om deres kost nu er ok.
Seneste eksempel er Contador dommen. Her kalder Jens Evald fra antidopingdanmark det for en frikendelse og siger.
Han er reelt blevet frifundet for dopingmisbrug. CAS har vurderet, at det er usandsynligt, at stoffet er kommet ind med bloddoping. Det er usandsynligt, at det stammer fra andre måder at dope sig på. Men det er sandsynligt, at det kommer fra et kosttilskud, siger Jens Evald til Morgenavisen Jyllands-Posten.
På den anden side af hegnet står WADA præsidenten John Fahey, der langer kraftigt ud efter Alberto Contador. Han mener, at spanieren skal opfattes som 'en snyder', nu han er blevet fundet skyldig i doping.
" Det er et faktum, at alle som har et ulovligt stof i deres blod er en fusker. Så simpelt er det", lyder det fra Fahey til nyhedsbureauet AP.
Mange andre har udtalt sig om sagen. Eddy Merckx siger "De dræber cykelsporten", og sådan kan man blive ved med at finde udsagne om sagen. Min holdning er at, som reglerne er nu, er Contador retfærdigt dømt og endda sluppet billigt ved at straffen blev med tilbagevirkende kraft.
Det spørgsmål der så byder sig på for mig er om reglerne er rigtige? Er det retfærdigt at det indhold af clenbitarol der blev fundet i Contador kune kan spores i 4 ud af 36 laboratorier der er godkendt til at undersøge dopingprøver. Det svare til 11% af laboratorierne og sendes der 100 prøver ligeligt fordelt til alle godkendte laboratorier med det samme indhold af clenbutarol, så vil 89 prøver blive erklæret rene og de sidste 11 % vil blive erklæret positive.
Bør man ikke indføre en grænseværdi for alle stoffer, der svare til det dårligste af de godkendte laboratorier målemulighed? Eller skal der stilles større krav for at blive godkendt, så alle kan måle på samme niveau som man kan i Køln. Min holdning er at det skal være lige for alle og hvordan det så skal foregå, må man arbejde på at finde en løsning.
En hel anden del af dopingkampen er at der er alt for mange instanser indvolveret i dopingbekæmpelsen. De taler ikke sammen og alle kan udstede advarsler for missede tests efter for godt befindede. Tag Alex Rasmussen som eksempel. Han er et rodehovede og har ikke styr på sine whereabouts. Ikke mine men hans egne ord.
Alligevel straffes manden fordi Antidoping Danmark ikke træffer ham hjemme som han har oplyst. Nej for Alex var i hast blevet kaldt til 6 dages løbet i Berlin, hvor UCI iøvrigt testede ham, på nøjagtig den samme måde som AD ville have gjort hvis han havde været hjemme. OK AD giver en advarsel, men hvorfor er registret ikke sammenkørt, så AD før de sender advarslen kunne se at UCI samme dag havde testet Alex Rasmussen i Berlin.
Var det sket så kunne man have sagt. OK du er et fjols, her er en bøde på 100 Sch franc for at glemme at ændre WA.
For at vende tilbage til stoffet clenbutarol. Det er bevist at der i madvare mange steder i verden findes enddog meget store koncentrationer af stoffet. FIFA har hundredevis af sager, som alle er blevet afvist. Mon ikke man skulle finde en bagatelgrænse, som ingen dopingeffekt har, men som kan redde sportsfolk der uforvarende spiser mad et eller andet sted i verden, som ikke lige er europa.
Wada har over de sidste dage dramatisk ændret kurs imod sportsudøvere der har været anklaget for indtagelse af stoffet clenbutarol. Senest har man droppet sager mod 5 mexikanske fodboldspillere og den danske cykelrytter Phillip Nielsen. Betyder det nu også at man dropper sagen mod superstjernen Alberto Contador?
Det mener formanden for Antidoping Danmark, juraprofessor Jens Evald ikke. Sagen kan ikke nødvendigvis fortolkes som en frikendelse siger han.
Forskellen består i at alle de frafaldne sager er foregået i Mexico og Alberto Contador har fået stoffet i kroppen i Europa.
"De andre handler om clenbuterol forekommet i Mexico, hvor der er anerkendte problemer med stoffet via madforgiftning, mens den anden, Contadors, er sket i Europa, hvor risikoen for at blive forgiftet er ret beskeden", siger Jens Evald ifølge Ekstra Bladet.
Derfor må Alberto Contador sætte sin lid til de udvalgte dommere hos CAS, når han sag kommer for i slutningen af november måned. Her kan han fastholde sin forklaring om det konterminerede kød under Tour de France 2010 og desuden bruge argumentet om at den minimale mængde af stoffet der blev fundet i hans krop, kun ville kunne findes af 4 ud af de 32 autoriserede laboratorier.
Det startede med en tur til Mexico og en middag med røde bøffer fra hotellets buffet. Siden blev det til en anklage om brug af det muskelopbyggende stof clenbutarol, så en frikendelse af de danske myndigheder og så en sen anke fra Wada. Nu er det så slut for Phillip Nielsen, der er blevet oplyst at Wada har droppet sagen mod ham for indtagelse af clenbutarol.
Phillip Nielsen har hele tiden nægtet sig skyldig og har holdt fast i forklaringen om at han må have fået stoffet i kroppen via mad. Wada har så droppet sagen mod 5 mexikanske fodboldspiller og altså også mod danske Phillip Nielsen
"Det er jo helt ekstremt", siger en glad dansker til ekstrabladet.dk.
"Jeg er nærmest i chok over, at det pludselig gik så nemt. Vi havde jo regnet med, at vi skulle ned og køre en retsag, men min advokat har i dag fået en mail om, at de har opgivet sagen", siger Philip Nielsen